Boligindretning




Nå, blev lige lidt kreativ igen :)

Havde nogle stykker designark tilbage fra alle rammerne på badeværelset - så købte nogle helt enkle hvide kasser i Panduro og beklædte dem med papiret.

Synes de blev rigtig fine, men den lille sandfarvede voldede lidt problemer.. Det var den første jeg lavede og jeg klippede alle siderne ud som firkanter, som jeg derefter limede på..

Men egentlig bliver det 1000 gange pænere og det er også 1000 gange nemmere, bare at klippe en land strimmel der passer hele vejen rundt om kassen ;)

Kasserne kostede ca. 30-40 kr. for alle 3 ;)







Jo, jeg havde været i Panduro-hobby i forgårs (egentlig efter noget filtegarn til min underbo, der lige er blevet opereret og derfor manglede lidt tidsfordrivs-hygge) og så faldt jeg over de fineste wallstickers-rammer.

Købte nogle af deres designark i forskellige farver og mønstre og satte i dem bag rammerne.

Vores badeværelse er ret lille og svært at indrette, men blev egentlig ret tilfreds med de små rammer :)

Rammerne gav jeg 45,- for og designarkene kostede ca. 11,- pr. ark... Så jeg blev på ingen måde ruineret.